Velkommen! Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere. |
Om museet Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. |
Danmarks Flymuseum råder over en meget stor samling af modelfly, det giver mulighed for løbende at ændre i det udvalg, der præsenteres for publikum. Civile trafikfly har dog ikke været særlig godt repræsenteret, det rådes der nu bod på med en større samling skænket til museet af Erling Jensen Dragør.
Samlingen passer godt ind i Danmarks Flymuseums ønske om at etablere mere udstilling og formidling omkring civil trafikflyvning.
Læs mere...
1. maj starter en ny sæson for den flyvende del af museet. Motorerne på de flyvedygtige luftfartøjer har været konserveret gennem vinteren. Det er nu tid for en afkonservering og det obligatoriske årlige eftersyn. Det er museets piloter og flyteknikere, der forestår dette arbejde. Der skal værnes om de gamle klenodier, det er derfor nødvendigt, at arbejdet udføres med stor omhu. Her ses museets Piper Cub fra 1939 i forbindelse med arbejdet.
Under "Læs mere" ses en serie motiver fra dagen, hvor luftfartøjerne blev gjort klar til flyvning.
Tirsdag den 15. marts slår Danmarks Flymuseum dørene op for en ny sæson. Åbningstiderne er:
15/3 - 30/4 dagligt kl. 10.00-15.00
01/5 - 31/5 - - 10.00-16.00
01/6 - 31/8 - - 10.00-17.00
01/9 - 31/10 - - 10.00-16.00
I dag lørdag den 12/3 gennemgik udstillingseffekter og bygninger det helt store serviceeftersyn, så alt kan stå klar til de første gæster. Den frivillige stab stod for arbejdet med kost og spand. Se fotoserien fra det nypolerede museum.
Udbygningen af museet i 2006 har medvirket til, at de besøgende opholder sig længere tid i og omkring Danmarks Flymuseum. Dette har skabt et behov for nogle flere aktiviteter for de yngste gæster. Et godt sted at starte var i det fri med en en udendørs legeplads. Efter konsultation til Ringkøbing-Skjern Kommune for at drage viden om sikkerhed og kvalitet gik bestyrelsen i gang med at indhente tilbud fra leverandører og medfinansiering fra sponsorer.
Projektet er etableret med støtte fra: Vestas Windsystem A/S. Landdistriktsprogrammet, LAG Ringkøbing-Skjern. Vagn Henriksen A/S, Skjern. Danmarks Flymuseum.
Copyright 2017 Danmarks Flymuseum