Du er her: GenereltNyhedsarkivThompson Brothers tankvogn udstillingsklar

Thompson Brothers tankvogn udstillingsklar

Shellbrowser 0For en del år siden fik Danmarks Flymuseum overdraget en tankvogn af ældre dato.

Der er tale om en 3-hjulede tankvogn er af typen 'Aircraft Fueller Mk. V' som blev fremstillet af firmaet Thompson Brothers (Bilston) Ltd. fra 1936 op til slutningen af 2. verdenskrig. Efter krigen blev mange brugt på mindre lufthavne i England, og en har altså også fundet vej til Danmark.

Tankvognen indgår nu i udstillingen efter et omfattende restaureringsprojekt med meget rust og pladearbejde.

Tankvognen er udstyret med en standard Ford 10 motor og er yderst manøvrerbar, på grund af sit 3-hjulede design. Motoren blev for flere år siden - ved hjælp fra Søren Ipsen - sat i driftsklar stand.

Brændstoftanken er delt i tre kamre: To til forskellige typer brændstof, og en centralt placeret tank til olie. Vognens kapacitet er 550 gallons (2081 liter).

Køretøjet har gjort tjeneste på Københavns Lufthavn, Kastrup. Efterfølgende har det været opmagasineret på Egeskov Slot og senere ved Shell på Esbjerg Lufthavn, herfra kom den til Danmarks Flymuseum.

Shellbrowser 1Som det ses på fotoet har årene sat sine spor på køretøjet. Der er tale om et omfattende arbejde.
Shellbrowser 2Tankvognen i original bemaling. Fjernelse af rust er lige begyndt.

Shellbrowser 3Restaureringen af selve tankvognen har været i gang siden 2009. Efter færdiggørelsen af Danmarks Flymuseums til dato største restaureringsprojekt - transportflyet C-47, kunne museets restaureringsgruppe afse et par mand til tankvogns-projekt.

Shellbrowser 4Arbejdet skrider planmæsigt frem, nu mangler museet bare en sponsor til malearbejdet for at kunne gøre tankeren klar til udstilling i 2011.

Shellbrowser 5Her ses tankvognen netop rullet ud fra maleværkstedet.

Shellbrowser 6aMotoren har fået et eftersyn, det forventes at tankvognen kommer til at køre ved egen kraft.

Shellbrowser 6Her ses det færdige resultat i Danmarks Flymuseums udstilling på Stauning Lufthavn.

Shellbrowser 7Eksempel på en Thompson Bros tankvogn på RAF museet i Duxford, England.

Shellbrowser 8Endnu et eksempet på en Thompson Bros. tankvogn. Denne gang fra Arlanda Flygsamlingar, Sverige.

 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum