Den 15. oktober 2010 hentede Danmarks Flymuseum OY-ASY på Thisted Lufthavn. Der er tale om et mindre Brasiliansk trafikfly af typen Embraer EMB 110 Bandeirante med plads til 21 personer.
Luftfartøjet har en interessant historie, den har gjort tjeneste i dansk luftfart gennem mange år og har således været tilknyttet flere forskellige luftfartsselskaber. OY-ASY var i begyndelsen af 80érne ejet af Maersk Air og opererede selskabets første udenrigsrute fra Esbjerg til Stavanger. Herudover blev den anvendt på flere af firmaets indenrigsruter.
Maskinen har i flere år stået i det fri, medens den afventede sin fremtidige skæbne. Det ligger nu fast, at den ikke kommer i luften igen. I første omgang har flytningen det formål at sikre en bedre opbevaring af luftfartøjet. Det er dog planen, at maskinen frigøres fra eksisterende klausuler og på et tidspunkt overdrages til Danmarks Flymuseum med henblik på istandsættelse og udstilling.
OY-ASY ses her på Stauning Lufthavn 1982.
OY-ASY har i en længere periode været opbevaret under åben himmel på Thisted Lufthavn.
Danmarks Flymuseum havde samlet et hold teknikere og håndlangere til adskillelse og transport.
Adskillelse og transport blev gennemført med stor støtte fra vognmand Thomas Thomsen.
OY-ASY ankommer til Danmarks Flymuseum.