1. maj starter en ny sæson for den flyvende del af museet. Motorerne på de flyvedygtige luftfartøjer har været konserveret gennem vinteren. Det er nu tid for en afkonservering og det obligatoriske årlige eftersyn. Det er museets piloter og flyteknikere, der forestår dette arbejde. Der skal værnes om de gamle klenodier, det er derfor nødvendigt, at arbejdet udføres med stor omhu. Her ses museets Piper Cub fra 1939 i forbindelse med arbejdet.
Under "Læs mere" ses en serie motiver fra dagen, hvor luftfartøjerne blev gjort klar til flyvning.