Bücker Bestmann 181D er designet af Svenskeren I. A. Andersson (for øvrigt også faderen til f.eks. SAAB Safir), der på daværende tidspunkt arbejdede for firmaet Bücker i Tyskland. BÜ 181 fløj første gang i februar 1939. Typen var beregnet som et fly til klub- og rejsebrug. Imidlertid blev typen også standard træneren for Luftwaffe piloter i Tyskland.
Fokker i Amsterdam byggede senere 708 Büker 181A og 181D. Den sidste model havde mindre Ændringer. I 1944 forberedtes produktion af Bü-181 på Zlin-fabrikkerne i Czechoslovakiet, men leveringen kom ikke i gang før efter fredsslutningen, hvor flyene blev leveret til det czechoslovakiske luftvåben.
I Czechoslovakiet blev Bü 181D betegnet som C.6 og udstyret med Walter Minor 4-III motor blev betegnelsen her C.106.
I årene 1944 - 1946 byggede det svenske firma AB Häglund & Söner, i Örnskjoldsvik, i alt 125 BÜ 181D Bestmann, der blev leveret til det Svenske Luftvåben og de var her i tjeneste som træningsfly til 1952. Herefter blev der solgt i alt 90 af disse fly til Tyskland som bl.a. klubfly.
Typen er bygget med stålrørskrop og vinger af træ. Beklædningen er finér og lærred.
OY-AVZ er fremstillet i 1945 i Sverige og har fløjet i svenske luftvåben under betegnelsen FV25073 og har senere været registreret i Tyskland under D-ELET.