Du er her: GenereltTemaudstillingerFly og effekterFlyAerospatiale SN.601 Corvette

Aerospatiale SN.601 Corvette

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
corvette

 

 

Da den Franske regering ønskede at udvikle landets flyproduktion bad man producenterne om et bud på et kompakt forbindelses- og træningsfly udstyret med to turbofanmotorer. Blandt de interesserede virksomheder var Sud Aviation og Nord Aviation. I stedet for at konkurrere mod hinanden om opgaven, besluttede de to franske selskaber at arbejde sammen om udviklingen af en ny forretningsjet, der også kunne opfylde regeringens krav. Konstellationen fik navnet Aérospatiale.

Den 16. juli 1970 udførte prototypen SN 600 sin jomfruflyvning. Begge selskaber havde store forventninger til businessjetflyet med et forventet salg på 60 fly til det franske militær og yderligere 400 til det globale marked.

Den 23. marts 1971 styrtede prototypen SN 600 ned under testflyvning, hvilket i høj grad påvirkede potentielle kunders tro på flyet. Et par forbedrede prototyper med betegnelsen SN 601 blev derefter konstrueret. Den 20. december 1972 gennemførte den første af disse prototyper sin første flyvning.

Maskinen var en elegant og solid fransk konstruktion med mange fine egenskaber og et eksklusivt interiører, den blev dog aldrig nogen salgssucces, idet den var 3 år bagefter sine rivaler Cessna Citations, Learjets og Dassault Falcon 20. I slutningen af 1976 besluttede Aerospatiale - som følge af et lavt antal ordrer - at indstille produktionen af SN 601 Corvette. Der blev i alt produceret blot 40 eksemplarer.

 

 

 

OY-SBR med serienummer 23 er produceret i 1975, den kom til Danmark 16/1-1980 og fløj for Sterling Airways og senere North Flying i Aalborg som firma-, taxi- og ambulancefly. Cockpittet er indrettet til 2 piloter og kabinen til mellem 6-14 passagerer i forskellige konfigurationer.

I december 2004 blev flyet slettet fra nationalregistret. De efterfølgende år var det opmagasineret ved Noth Flying i Aalborg, indtil det blev overdraget til Danmarks Flymuseum. OY-SBR ankom til museet den 4/1-2013 på en blokvogn.

Link:: til arkiveret nyhed med tekst & fotos fra adskillelse, transport og ankomst til Stauning primo 2013.

 

"Aerospatiale SN.601 Corvette" Specifikation
   
Sæder:  2 Crew 6-14 Passagerer
Spændvidde:  12,87 m
Længde:  13,83 m
Tomvægt:  3.510 kg
Fuldvægt:  6.600 kg
Rejsefart:  566 km/t
Max fart:  760 km/t
Rækkevide:  2.555 km
Tophøjde: 12.500 m / 41.000 ft
Motor: 2 x Pratt & Whitney Canada JT15D-4 turbofans. Hver med 2.500 lbs. trækkraft. 

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum