Du er her: GenereltTemaudstillingerFly og effekterFlyScheibe Spatz B

Scheibe Spatz B

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstilletstatus ejet
spatz

 

Spatz B er en videreudvikling af Spatz, som er konstrueret i 1952 på den sydtyske flyfabrik Scheibe Flugzeugbau, Dachau. Den væsentligste forskel mellem de to modeller er, at Spatz B, som kom i 1954, har forstærkede vinger og som følge deraf en højere fuldvægt. - Flyet er bygget af en stålrørskrop beklædt med lærred og har trævinger.
En tredje version af Spatz'en har øget spændvidden med knap 2 meter og benævnes L-Spatz. Skuldervingeplaceringen er bibeholdt på denne type, men på senere versioner, Spatz 55, L-Spatz 55 og L-Spatz III er vingen placeret oven på kroppen af hensyn til mere stabile kurveegenskaber.
Fra 1952 til slutningen af tresserne blev der bygget omkring 500 eksemplarer af de forskellige Spatzversioner, heraf nogle på licens i Frankrig.

OY-AXU, nr. 524, registreret den 26.3.1954, var første i rækken af i alt 16 Spatz'er af forskellige modeller, der kom til at indtage luftrummet

 

over Danmark. Flyet var leveret fra fabrikken i "RohBau"-stand, dvs., at man selv skulle sørge for lærredsbeklædning og maling m.v. Importøren, Jydsk Aero Import A/S i Viborg, tog sig af dette arbejde og leverede det færdige fly til kunden, som var svæveflyveklubben Aviator i Aalborg. I 1985 kom flyet til Danmarks Flymuseum.

 

"Scheibe Spatz B" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 13,20 m
Længde: 6,19 m
Tomvægt: 145 kg
Fuldvægt: 245 kg
Glidetal: 1:25
Max fart: 175 km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: - m
Mindste synk: 0,67 m/s

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum