Du er her: GenereltOrganisationEnglishPlanesKZ IX Ellehammer

KZ IX Ellehammer

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
kz9

 

KZ Ellehammer blev ligesom KZ VIII bygget til Sylvest Jensens Luftcirkus. Forbilledet var en Ellehammer Standard 1909. Krop og vinger er bygget af stålrør og kun vinger er beklædte. I stedet for den originale 3-cyl. stjernemotor i Ellehammers fly er replica'en monteret en 4-cyl rækkemotor. Replicaen har i Sylvest Jensens Luftcirkus i alt udført 89 flyvninger med første flyvning den 14. marts 1950. Den totale flyvetid er 21 timer. De fleste flyvninger er udført i sommeren 1950 ved turneer i Danmark, men flyet har også fløjet i udlandet, sidste flyvning var i Karlstad i august 1960. Piloten på flyet var i cirkustiden den forhenværende RAF Pilot Peter Steen.

Ellehammer replicaen har siden 1959 tilhørt nu afdøde H. P. Laursen, Silkeborg, der forestod flyets vedligehold i cirkustiden. Ved aftale med Laursens efterkommere er flyet fra 1988 udlånt til Danmarks Flymuseum for en tyveårig periode.

 

I 1989/90 har en gruppe frivillige - 'Aarhus-Gruppen' - restaureret flyet og herunder fremstillet en helt ny vinge, ligesom motoren er renoveret.

På grund af korrosion i kroppens stålrør må flyet ikke tages i luften, men det er i stand til at taxi'e rundt ved egen motorkraft.

 

"KZ IX Ellehammer" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 12,0 m
Længde: - m
Tomvægt: 368 kg
Fuldvægt: 470 kg
Rejsefart: - km/t
Max fart: - km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: - m
Motor: Cirrus Hermes, 85 hk

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum