Du er her: GenereltOrganisationFly og effekterFlyFairey Firefly T.T. Mk.1

Fairey Firefly T.T. Mk.1

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
faireyfirefly

 

Fairey FIREFLY foretog den første flyvning den 22. december 1941, men der skulle foretages et omfattende afprøvningsprogram, inden typen gik i operativ tjeneste i oktober 1943. De operative krav til det kombinerede jager- og rekognosceringsfly var bl.a., at det skulle være i stand til at operere med et hangarskib som eneste base. I kraft af et forenklet motorinstallationssystem var man selv under primitive forhold i stand til at foretage hurtige motorskift.

Frem til 1956 blev der i alt bygget 1.702 FIREFLY, der af den engelske flåde har været i aktion under 2. Verdenskrig bl.a. under angrebet på Tirpitz i Altafjorden og i krigen mod japanerne i Stillehavet. Typen deltog senere under Korea krigen.

Det danske Flyvevåben købte i 1951 seks af typen, som i starten anvendtes af ESK722 og til udfasningen i 1959 som slæbemålsfly af Stationsflight Værløse. For at minimere risikoen for at blive ramt var flyene malet knaldgule. Den danske version T.T.Mk.1 (target towing) var ombyggede F.R.Mk.1 (fighter/reconnaissance).

 

Der havarerede tre fly, og de resterende tre blev solgt til Sverige og fløjet til Malmø i april 1959. - Den sidste af de tre blev ophugget i 1962.

Danmarks Flymuseum har lånt et eksemplar af typen fra det svenske Flygvapenmuseum i Linköping. Maskinen har således ikke fløjet i Danmark, men er samme version.

Luftfartøjet har gennemgået en komplet istandsættelse, inden den kom ind i udstillingen ved Danmarks Flymuseum den 12. november 2016.

 

"Fairey Firefly T.T. Mk.1" Specifikation
   
Sæder: 2
Spændvidde: 13,56 m
Længde: 11,28 m
Tomvægt: 4445 kg
Fuldvægt: 5200 kg
Rejsefart: 395 km/t
Max fart: 457 km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: 8.840 m
Motor: Rolls Royce Griffon 1990 HK

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum