Du er her: GenereltNyhedsarkivKulturminister Brian Mikkelsen: Fly og flyvning er også kultur

Kulturminister Brian Mikkelsen: Fly og flyvning er også kultur

ministerbesog20Sammen med kulturminister Brian Mikkelsen (C) gik vi ind i Dansk Veteranflysamling for 15 minutter senere at forlade Danmarks Flymuseum. Det var en synligt imponeret minister, der forlod det imponerende Flymuseum.

Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 






På slaget 12.45 rullede en KZ VII indregistreret OY-AAD ind foran Dansk Veteranflysamling på Stauning Lufthavn. Ved pinden sad formanden for samlingen Karsten Knudsen og ved hans side en begejstret kulturminister Brian Mikkelsen.
Han blev modtaget af Ringkøbing-Skjern kommunes borgmester Torben Nørregaard. Tidsfaktoren var stram. Det betød, at ministeren blev vist rundt i museet på 15 minutter. Karsten Knudsen fortalte, at det normalt tog 45.

ministerbesog21 ministerbesog24
I cockpittet på KZ VII OY-AAD sad en meget begejstret kulturminister Brian Mikkelsen, som havde oplevet en smuk flyvetur i det gamle fly med formanden for Danmarks Flymuseum, Karsten Knudsen ved pinden.


Imponeret
Naturligt startede man ved modellen af Ellehammers første fly og endte ved flyvevåbnets F-16. Undervejs fik ministeren af Karsten Knudsen et lynkursus i dansk militær og civil flyvning historie. Og også en del om de frivillige pensionisters og efterskoleelevers indsats med at restaurere de flotte fly i samlingen.
Major og chef for Ledelsessekretariatet i Flyvertaktisk Kommando, Palle Mikkelsen fortalte ministeren om fremtidsplanerne med yderligere en udvidelse af museet med 3000 m², som han sagde:
-For at vi fremtidssikrer plads til de fly flyvevåbnet kommer til at udfase i de kommende år. Vi vil meget gerne være med til at bevare vores historie!
Det sidste Karsten Knudsen sagde inden selskabet forlod samlingen af flyvevåbnets fly var: -Ja, vi kom ind i Dansk Veteranflysamling, men fra dette øjeblik hedder stedet nu: ”Danmarks Flymuseum”!

ministerbesog22
Formanden for Dansk Veteranflysamling, Karsten Knudsen i færd med at forklare kulturminister Brian Mikelsen om arbejdet med at restaurere de gamle fly. Her er det museets sidst tilkomne luftfartøj, en Sikorsky S-61 som ministeren hører om.

Begejstret minister
Efter frokosten fik vi kort lejlighed til at spørge ministeren: -Er et flymuseum kultur i lighed med Nationalmuseet? Svaret var meget kort, et smilende: -Ja! –Er det så også noget kulturministeren vil investere penge i? Alvoren bredte sig over ministerens ansigt og svaret lød: -Det må vi tage hjem og tænke over.
Vi talte med Ringkøbing-Skjerns borgmester Torben Nørregaard efter frokosten. Han gav udtryk for, at ministeren ville tage hjem og tale med Tøjhusmuseet om et fremtidigt samarbejde mellem de to museer. I det hele taget var borgmesteren meget tilfreds med ministerens holdning til Danmarks Flymuseum.
Både Karsten Knudsen og major Palle Mikkelsen var meget tilfredse med mødet med ministeren og troede på et håb for fremtiden. Som de begge gav udtryk for, -Et flymuseum af det omfang det har nået, kan ikke leve videre kun på frivillig arbejdskraft.


ministerbesog23
Billedet her illustrer bedre end noget, at kulturminister Brian Mikkelsen næsten var henført af synet af denne Supermarine Spitfire.

 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum