Fra Teknisk Museum i Helsingør har Danmarks Flymuseum lånt 1/3 Douglas DC-7C "Seven Seas". Der er tale om de forreste 11 meter af det tidligere SAS rutefly OY-KND med navnet Rolf Viking.
Flyet er fra 1957 og gjorde tjeneste frem til okt. 1967 på selskabets langdistance flyvninger bla. ruterne over Nordpolen. C modellen "Seven Seas" var en forbedret langdistanceversion med forhøjet brændstofkapacitet og forbedrede motorer. Ved udfasningen fra SAS blev maskinen skrottet, den forreste del blev dog bevaret til museumsbrug.
Forkroppen ankom til Danmarks Flymuseum mandag den 16. december 2016. Den har været opmagasineret i depot ved Teknisk Museum i mange år og trængte til en ordentlig rengøring og istandsættelse. Efter 1½ år er arbejdet nu afsluttet, og Rolf Viking vil fra den 17. juli 2018 indgå i udstillingen ved Danmarks Flymuseum.
Herunder vises fotos fra det omfattende arbejde med at flytte kroppen fra værksted til udstilling.
Hal 1 tømmes delvist for fly og effekter. Et enkelt svævefly måtte nedtages for at give plads i højden.
Arbejdet med at istandsætte Rolf Viking er udført af værkstedsgruppen ved Danmarks Flymuseum. Her løftes den ud af fra rundbuehallen, som indeholder museets værkstedsfaciliteter.
Kroppen vendes for at kunne gå ind af portåbningen.
Portåbningen er 3 cm. højere end kroppens tværmål.