Den årlige sommerlejr for museets frivillige stab blev afviklet i uge 29. Sommerlejren kan nærmest betegnes som en arbejdslejr. Ca. et dusin af de frivillige bruger én, flere eller alle ugens dage til praktiske gøremål for museet. Sommerlejren har gennem årene haft overordentlig stor betydning for Danmarks Flymuseum. Der gennemføres projekter, som er med til at udvikle museet og give publikum en bedre musemumsoplevelse.
Under "læs mere" vises klip fra nogle af aktiviteterne.
Det forefaldende arbejde, der udføres på de årlige sommerlejre, er med til at spare museet store beløb på den almindelige vedligeholdelseskonto.
Udover arbejdet er der dog også tid til et godt socialt samvær med både flyvning, fællesspisning og i år en udflugt til Fiskeriets Hus, Hvide Sande med efterfølgende buffet på den nyåbnede "Restaurant René Michel" i Søndervig.
Igen i år blev der udført mange både små og store opgaver bl.a. kan nævnes forbedringer i udstillingen, et par større maleprojekter og etablering af mange kvadratmeter flisebelægning.
Oprydning og opmagasinering af restaureringsprojekter.
Sortering af udstillingseffekter og oprydning i depoter
Rengøring og forberedelse til malearbejde
Malearbejde på 100 m2 gavl i hal 1.
Etablering af 30 meter ny kørevej med flisebelægning.
Morgenbriefing onsdag.
Med belægningsfliser på 2 x 2 m skrider arbejdet med kørevejen hurtigt frem.
Udhænget får her en opfriskning med en gang ny maling.
I løbet af onsdagen blev maleholdet færdig med første halvdel af gavlen i hal 1.
Torsdag aften holdt museet åben for publikum. Ca. 250 besøgte udstillingen og fik lejlighed til at se nogle af flyene i luften.
Museets KZ II ses her på Danmarks Flymuseums græsbane.
Piper Cub OY-ABT under anflyvning til landing.