Det danske Flyvevåben købte i 1951 seks af typen, som i starten anvendtes af ESK722 og til udfasningen i 1959 som slæbemålsfly af Stationsflight Værløse. For at minimere risikoen for at blive ramt var flyene malet knaldgule.
Danmarks Flymuseum har lånt et eksemplar af typen fra det svenske Flygvapenmuseum i Linköping. Maskinen har således ikke fløjet i Danmark, men er samme version.
Luftfartøjet er komplet, men er ved at gennemgå en større istandsættelse, inden den udstilles i museet.
Fairey FIREFLY foretog den første flyvning den 22. december 1941, men der skulle foretages et omfattende afprøvningsprogram, inden typen gik i operativ tjeneste i oktober 1943.
Her ses luftfartøjet på Flyvestation Karup, hvor pensionister tilknyttet Flyvevåbnets Historiske Samling har forestået pladearbejdet i forbindelse med reperationer af struktur og beklædning.
Luftfartøjet er her ankommet til Danmarks Flymuseums værkstedshangar, hvor museets frivillige stab skal skal forestå den videre istandsættelse.
De operative krav til det kombinerede jager- og rekognosceringsfly var bl.a., at det skulle være i stand til at operere med et hangarskib som eneste base. For at optage mindre plads på skibet kan vingerne foldes sammen.
Frem til 1956 blev der i alt bygget 1.702 FIREFLY, der af den engelske flåde har været i aktion under 2. Verdenskrig bl.a. under angrebet på Tirpitz i Altafjorden og i krigen mod japanerne i Stillehavet. Typen deltog senere under Korea krigen.
Det danske Flyvevåben købte i 1951 seks af typen, som blev anvendt som slæbemålsfly. For at minimere risikoen for at blive ramt var flyene malet knaldgule. Den danske version T.T.Mk.1 (target towing) var ombyggede F.R.Mk.1 (fighter/reconnaissance). Der havarerede tre fly, og de resterende tre blev solgt til Sverige og fløjet til Malmø i april 1959. - Den sidste af de tre blev ophugget i 1962.
"Fairey Firefly T.T. Mk.1" Specifikation |
||||||||||||||||||||||
|