Søndag den 23. august havde Danmarks Flymuseum fint besøg af 68 Mercedes køretøjer. Der var tale om såvel veteranbiler som nyere modeller. Besøget blev gennemført som et led i Mercedes-Benz Klub Danmarks sommertræf i Vildbjerg.
Mercedes-Benz Klub Danmark blev stiftet den 29. november 1986. Klubben er en af 80 officielle Mercedes-Benz klubber, med mere end 75.000 medlemmer.
I søndagens program var der indlagt et 3 timers besøg ved flymuseet, de i alt 135 deltagere fik en guidet rundvisning til de 50 udstillede luftfartøjer.
Efterfølgende nød de besøgende den medbragte frokost i det fri, det skete på en dag, hvor vejret viste sig fra sin absolut pæne side - tørt, solrigt og en svag lun brise.