Søndag den 4. marts 2007 holdt Danmarks Flymuseum åbent hus for Dagbladet Ringkøbing-Skjerns abonnenter. Det blev et tilløbsstykke og en succes langt større end forventet. I løbet af dagen besøgte over 800 gæster museet.
Tilstrømningen af museumsgæster var så stor, så museets parkeringe hurtigt blev fyldt op.
De mange gæster fulgte med stor interesse de guidede rundvisninger.
Der var også tid til på egen hånd at studere museets fly og effekter.
I løbet af dagen blev der gennemført 7 rundvisninger med en varighed på godt 1 time.
På grund af den store nedbørsmængde der er faldet i den senere tid, kunne museets græsarealer ikke bruges til parkering af biler. Som det kan ses, var det nødvendigt at tage vejen til lufthavnen i brug.