Du er her: GenereltNyhedsarkivFly og effekterFlyNorth American F-100D Super Sabre

North American F-100D Super Sabre

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
f-100

 

Som afløsning for F-84G fik ESK727 i 1959 30 stk. F-100 (17 F-100D og tre F-100F), og da ESK725 og ESK730 to år senere også modtog F-100, kom det samlede antal op på 58. – På grund af havarier var dette tal ved udgangen af 1966 reduceret til 41 fly, og p.g.a. bl.a. Vietnam-krigen var det umuligt at få erstatning. I 1974 åbnedes der mulighed for at købe 14 F-100F fra USAF, og efter div. modifikationer udført af Hovedværksted Karup fik de betegnelsen TF-100F.

Selv om USAF’s testpilot påpegede problemer med stabiliteten på A-versionen, blev det afvist af North American, som dog måtte ændre opfattelse efter en række havarier. Under udretning fra et dyk kunne flyet gå ud af kontrol, hvorefter det brød i stykker. Man løste problemet ved at øge spændvidden med to fod og gøre halefinnen højere. F-100 vedblev dog med at være berygtet for sin ”Sabre-dance” i lav højde.

 

Grundet dårlig arbejdskvalitet hos de firmaer, der udførte eftersyn på J-57 motoren, var der i perioden 1976-77 igen mange havarier, og Flyvevåbnet mistede i alt 35 fly.

I årenes løb blev der foretaget flere modifikationer på F-100; bl.a. navigationssystemet, bombesigtet og våbensystemer, og i august 1982 fløj F-100 SUPER SABRE for sidste gang efter 23 år i Flyvevåbnet.

Et eksemplar G-183 er under restaurering hos Flyvevåbnets pensionister på Flyvestation Skrydstrup. Projektet forventes klar til udstilling ultimo 2016.

"North American F-100D Super Sabre" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 11,77 m
Længde: 16,51 m
Tomvægt: 9.925 kg
Fuldvægt: 18.046 kg
Rejsefart: 910 km/t
Max fart: 1.390 km/t (Mach 1,17)
Rækkevidde: - km/t
Tophøjde: 15.200 m
Motor: Pratt & Whitney J-57-P-21A, 4627/7257 kg trykkraft.

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum