Du er her: GenereltModellerFly og effekterFlyFouga CM.170 Magister

Fouga CM.170 Magister

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
fouga magister

 

Fouga Magister er et tosædet turbojetfly med V-hale, udviklet og produceret af den franske flyproducent Potez Air Fouga.

Flyet er konstrueret som militært træningsfly. Prototypen fløj første gang 23. juli 1952, og de første serieproducerede fly blev leveret til det franske luftvåben Armée de l'air i 1956.

Udover i Frankrig blev Fouga Magister  produceret under licens i Tyskland, Finland og Israel. Typen har været anvendt i over 20 landes luftforsvar, primært som jet-træningsfly men også som jagerbomber i kamphandlinger. I årene 1960-65 deltog typen i Congokrisen og det israelske luftvåben anvendte den under seksdageskrigen i 1967 

Der findes flere versioner af Fouga Magister, eksempelvis CM.175 Zéphyr, bygget til det franske søværn Aéronavale. Den var udstyret med forstærket landingsstel og en fangkrog og blev brugt som basis-træner i forbindelse med piloters udannelse til operation fra hangarskibe.
Den første serieproducerede version - Fouga CM.170-1 Magister - er den mest udbredte med 761 eksemplarer. Ved udfasningen fra det franske luftvåben blev typen erstattet med Dassault/Dornier Alpha Jet.

Efter pensioneringen blev en del Magister solgt til private ejere primært i USA, et enkelt eksemplar fandt dog vej til Danmark. I 2000 købte professor Niels Egelund en Magister, som fik en midlertidig flyvetilladelse, senere eksperimantal luftdygtighedsbevis ,og blev dermed det første fuldt operative ex-militære jetfly på dansk register med registreringen OY-FGA.

 

 

OY-FGA blev produceret den 10. september 1959. Den fløj i det franske flyvevåben med kendingsbogstaverne AG/EdC, EG/ETR 115, CR/GE 313, QQ/GE 315, 315-XK, 313-CV, 2-HA og opnåede 8.312 flyvetimer frem til salget til to privatpersoner som F-GLMO den 28. august 1996. Flyet havde hjemsted i Le Havre, fra 1998 i Antwerpen. De to ejere fløj 59 timer inden salget til Danmark 14. oktober 2000, hvor FGA efterfølgende har fløjet 163 timer med base i Roskilde.

Professor Niels Egelund har den 25. september 2015 overdraget maskinen til Danmarks Flymuseum. Her indgår den i udstillingen og formidler fortællingen om civil drift af et tidligere militært jetfly. Den samlet flyvetid ved sidste landing i Stauning var 8.534 timer.

Se mere (billeder):
OY-FGA's sidste tur.
OY-FGA flyttes til udstillingen.

"Fouga CM.170 Magister"
Specifikation
   
Sæder: 2
Spændvidde: 12,15 m
Længde: 10,06 m
Tomvægt: 2.150 kg
Fuldvægt: 3.200 kg
Rejsefart:  km/t
Max fart: 715 km/t
Rækkevidde: 1.200 km
Tophøjde: 11.000 m
Motor: 2 x Turboméca Marboré II. Motoren vejer 140 kg og har en ydelse på 400 kgP (880 lbs)

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum