Du er her: Generelt

Hoffmann / Rehberg / Schneider SG-38

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstilletstatus ejet
sg-38

 

Tidligt i 1938 sammenfattede de tre konstruktører Hoffmann, Rehberg og Schneider de erfaringer, der var indvundet om 1-sædede, åbne skoleglidere siden begyndelsen af 20'erne og skabte derpå typen "Schulgleiter" SG-38. Arbejdet fandt sted hos Schneider Segelflugzeugbau i Grunau, nu Jelena Gora. beliggende i Polen.

SG-38 viste sig så vellykket, at den allerede samme år afløste den aldersstegne type Zögling, som standardsvæveplan inden for det halvmilitære NSFK. Og med det Det Tredie Riges politiske velvilje til at finansiere aktiviteterne inden for landets NSFK-grupper, med rekruttering af svæveflyvere til Luftwaffe for øje, blev der både før og under krigen bygget SG-38 i næsten alle lokale flyverkorps.

Talmæssigt overstiger SG-38 formentlig alle andre svæveflytyper. Det antages, at mere end 5.000 stk. er amatørbygget, eller fabriksfremstillet (Tyskland, Østrig, Holland og England (her benævnt EoN el. Slingsby grasshopper).

I Danmark anvendtes 40 fly af typen fra 1939 til begyndelsen af 60'erne, dels fabriksbygget hos Hærens Flyvetropper, Dansk Aero, Stamgruppen og V. Grum-Schwensen og dels bygget i klubberne.

 

SG-38 er bygget helt i træ. Vingerne har to hovedbjælker med I-tværsnit. Meden af asketræ er affjedret.

Piloten sidder på et upolstret træsæde i fri luft og SG-38 er, selv med den normale flyvefart 50 km/t, et koldt flyveapparat. OY-AKX, ex OY-54, er bygget af Haderslev svæveflyveklub. Første flyvning 7.9.46. I 1952 solgt til Bornholms Flyveklub, Rønne. Slettet af register 24.4.1961. - I 1985 overdraget til Danmarks Flymuseum. Restaureret af DASK Dansk Svæveflyvehistorisk Klub.

 

"Hoffmann/Rehberg/Schneider SG-38" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 10,41 m
Længde: 6.28 m
Tomvægt: 100 kg
Fuldvægt: 210 kg
Glidetal: 1:10
Max fart: - km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: - m
Mindste synk: 1,430 m/s

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum