Du er her: GenereltPropeller

Propeller


propellerI Danmarks Flymuseum findes der en stor samling af propeller af forskellig art. Der er udstillet mere end 35. De fleste er af træ, som var det materiale man oftest brugte til fremstilling af propeller før i tiden.

Af særlig interessante propeller har museet en træpropel, der i 1929 var deponeret som reservepropel for svenskeren Per Albin Ahrenberg, der med en Junker W-33 søfly, SE-ABX, gjorde et forsøg på at flyve til USA via Grønland. Til sidst måtte han opgive. Propellen er hjembragt via Grønlandske Handel og overdraget til museet af Viggo Kramme.

I udstillingen findes også en træpropel med en diameter på 3,28 m fremstillet på Orlogsværftet i 1936. Denne propel har siddet på en dansk Hawker Nimrode jager, der var forsynet med en 12-cyl. Rolls Royce Kestrel motor på 535 HK.

Til sidst skal nævnes, at Danmarks Flymuseum har propellen fra den originale KZ I maskine fra 1937, det første fly i rækken af næsten 200 danskbyggede KZ-fly. Maskinen forsvandt under krigen, men propellen er bevaret i samlingen.

 

Bing Translator