Du er her: GenereltOur planesFly og effekterFlyNorth American F-86D Sabre

North American F-86D Sabre

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstillet
f-86d

 

Prototypen til det første amerikanske jagerfly med pilformede vinger var North American F-86 SABRE, og selv om man i D-versionen bibeholdt 86-nummeret, var det næsten et nyt fly, idet kun ca. 25% af komponenterne fra de tidligere versioner blev anvendt; typen havde da også i en periode betegnelsen F-95. – Prototypen til F-86D fløj første gang den 22. dec. 1949.

Der blev produceret 2.504 F-86D, og i juni 1958 modtog Danmark med skib fra USA de første 38 af de i alt 60, som vi fik i f.m. våbenhjælpen.

F-86D var udstyret med 24 stk. 2.75” raketter (Mighty Mouse) i en boks, der før affyring blev nedsænket fra flyets underside. Straks efter affyring forsvandt boksen op i kroppen. I 1960 blev bevæbningen udvidet til at omfatte to Sidewinder missiler med infrarød målsøgning.

ESK723 og ESK726 på Ålborg fik i første omgang typen, og to år senere afløste den F-

 
 

84G i ESK728 på Skrydstrup. – Allerede i 1964 blev F-86D udfaset på Ålborg, og i marts 1966 fløj den sidste gang i ESK728.

Typen havde et for datiden avanceret system til brændstofkontrol, men det var ikke beregnet til at skulle holde så mange år og slet ikke til et fugtigt dansk klima, så det gav mange tekniske problemer og var årsag til flere totalhavarier.

Eksemplaret i Danmarks Flymuseum er udlånt af Flyvevåbnets Historiske Samling.

 

"North American F-86D Sabre" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 11,64 m
Længde: 12,29 m
Tomvægt: 6.250 kg
Fuldvægt: 9.300 kg
Rejsefart: 565 km/t
Max fart: 1070 km/t (Mach 0,9)
Rækkevidde: 1.490 km/t
Tophøjde: 15.130 m
Motor: General Electric J47-GE-17E, 2540/3470 kg trykkraft.

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum