Du er her: GenereltOur planesFly og effekterFlyRearwin 9000 Sportster

Rearwin 9000 Sportster

 
 
pil tilbage
pil frem
status restaureringstatus ejet
rearwin

 

Skibsværftet Gøtaverken i Sverige startede i året 1935 en virksomhed med bygning af fly. I 1937 lavede man en aftale med Rearwin i USA om bygning af dette fly på licens i Sverige. Man importerede et fly af typen fra USA. Dette fly fik den 17. maj 1938 registreringen SE-AGB.

De licensfremstillede svenske fly fik typebetegnelsen GV-38 (efter fabriksnavnet Gøtaverken). Der blev fremstillet i alt 15 stk. GV-38, hvoraf den sidste blev registreret i november 1943. SE-AGB blev slettet fra svensk register i september 1965. Flyet som tilhørte Håkan Lundborg, Malmø, var i årrække oplagret på Tekniska Museet i Malmø, men Lundborg har i 1972 overdraget flyet til KZ & Veteranfly Klubben. Flyet er (1998) under restaurering.

Ophavsmanden til Rearwin typerne var den amerikanske tømmerhandler Rae A. Rearwin fra Kansas, der i 1928 startede en flyproduktion. Den første type fra fabrikken var en Rearwin 2000C "Ken Royce" (efter sønnerne Kenneth og Royce). I 1930 kom en lettere Rearwin, 3001 "Junior", i 1932 Rearwin 3100 "Junior", i 1934 Rearwin 6000 "Speedster". I 1935 blev sønnerne Kenneth og Royce medejere af fabrikken og derefter fremkom typerne Rearwin

 

Sportster 7000, 8500 og 9000, hvilke typer blev de mest solgte Rearwin fly. Omkring 250 af disse fly blev bygget på fabrikken, som i 1937 opkøbte Le Blond motorfabrikken. Herefter fik disse motorer navnet KenRoyce. - Rearwin Cloudster, en senere model, blev bygget i et antal af 125.

 

"Rearwin 9000 Sportster" Specifikation
   
Sæder: 2
Spændvidde: 10,7 m
Længde: 6,84 m
Tomvægt: 512 kg
Fuldvægt: 820 kg
Rejsefart: 165 km/t
Max fart: - km/t
Landingsfart: 80 km/t
Tophøjde: - m
Motor: 90 hp Le Blond 5-cyl.

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum