Du er her: GenereltNyhedsarkivStormen Egon tog livet af museumsfly

Stormen Egon tog livet af museumsfly

oy-nixOle Rønne og Anders Madsen de to ejere af OY-NIX Tølløse Flyveklub havde besluttet, at deres Blanik L 13 nu havde udtjent sin rolle som aktivt svævefly og at den fortjente et værdigt otium under loftet hos Danmarks Flymuseum. For museet var det et interessant fly af flere grunde, det er den type, der er bygget i flest eksemplarer, den har fløjet i Danmark en del år og så er det i modsætning til museets øvrige 8 svævefly en konstruktion bygget i aluminium.  Detaljerne vedr. overdragelsen var planlagt, de to ejere havde tilbudt at levere flyet i Stauning i løbet af foråret, museets udstillingsudvalg havde sat tid af til ophængning under loftet i juli. Desværre kommer det ikke til at forløbe som planlagt. På trods af grundig fortøjning lykkedes det stormen Egon at tage livet af OY-NIX.   

 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum