Du er her: Generelt

Schneider Grunau Baby IIB

 
 
pil tilbage
pil frem
status udstilletstatus ejet
grunaubaby

 

Grunau Baby II er konstrueret i 1933 af tyskeren Edrn. Schneider, Grunau, er bygget helt i træ, med lærred på vinger og hale og finér på kroppen. Idéen var at skabe et simpelt 1-sædct træningsfly for små penge, enten fabriksbygget eller (i mange tilfælde) hjemmebygget. Idéen slog an og typen var fra 30'erne til op i 50'erne det mest udbredte Svævefly. Straks efter at Grunau Baby II kom frem, blev den berømt, idet tyskeren Kurt Schmidt den 3. og 4. april 1939 satte verdensrekord i varighed, ved at holde sig i luften i et fly af typen i 36 timer og 36 minutter ved den østprøjsiske kyst. En forbedring af typen (bl.a. længere krængeror) fik betegnelsen IIA. I 1939 fik Grunau Baby indført luftbremser og hermed betegnelsen IIB. Antallet byggede eksemplarer af Grunau Baby er ukendt. Men typen er bygget bl.a. i Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Australien, Schweiz, Sverige og Danmark i ca. 5.000 eksemplarer.

En stærkt medvirkende årsag til typens udbredelse i Tyskland, er det store antal som anvendtes af til fortræning af Luftwaffepiloter. I Danmark har der været registreret 11 eksemplarer af Grunau Baby II og IIA versionerne og 46 af typen IIB, samt to af den senere version III.

 

OY-AUX, er bygget af Polyteknisk Flyvegruppe, København i 1947, under byggenummer PFG-8. Flyet fik LDB 5. august 1947 og flyet var bl.a. et vigtigt midtpunkt ved årets sommerlejr på flyvestation Vandel. I 1960 købtes flyet af Ib Randers, I Holstebro, flyet, som han forærede til den lokale svæveflyveklub i 1968. - Den 9.8.1974 toges flyet ud af drift og i 1977 kom det til Danmarks Flymuseum.

Boblehut'en er konstrueret af Ejvind Nielsen, Kalundborg, og mange danske Baby'er fik denne canopy monteret.

 

"Schneider Grunau Baby IIB" Specifikation
   
Sæder: 1
Spændvidde: 13,57 m
Længde: 6,09 m
Tomvægt: 160 kg
Fuldvægt: 250 kg
Glidetal: 1:17 v 55 km/t
Max fart: 150 km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: - m
   

 

 
 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum