Stampe S.V. 4B
 

 

Stampe er en belgisk bygget primærtræner. Typen er fra 1933, designet af Jean Stampe en pilot fra 1. verdenskrig og i 20'erne belgisk Moth forhandler. Tanken var at skabe et modstykke til Tiger Moth'en. En speciel version af SV-4 blev udviklet i 1937 til den belgiske flyver Elza Leysen til kunstflyvnings-formål.

Efter talrige eksperimenter med forskellige vingeprofiler og vingepilform blev Stampen en af den tids bedste kunstflyvningsfly. Typen blev så populær, at der blev startet en licensproduktion i Frankrig. Men kun 10 fly blev produceret før krigen.

Stampe var oprindeligt forsynet med en 120 hk D.H. Gipsy III motor. Senere forsynet med en 130 hk Gipsy Major og typebetegnelse S.V. 4B.

I 1947 blev produktionen af Stampe genoptaget med 65 stk. S.V. 4B til det belgiske flyvevåben. S.V. 4B er forsynet eller kan forsynes med hood.

 

 

I Frankrig er der fremstillet 700 stk. Stampe uden hood, S.V.4C og med 140 hk Renault 4 Pei motor.

OY-DCB fra 1955 var i tjeneste hos det belgiske luftvåben indtil 1976 som V62. Flyet kom til Danmark i 1977 og fløj igen i 1987 efter komplet restaurering. Flyet tilhører 'Toft Air Force', og er udlånt til udstilling i Danmarks Flymuseum.

"Stampe S.V. 4B" Specifikation
   
Sæder: 2
Spændvidde: 8,38 m
Længde: - m
Tomvægt: 500 kg
Fuldvægt: 778 kg
Rejsefart: 165 km/t
Max fart: 204 km/t
Landingsfart: - km/t
Tophøjde: 6.000 m
Motor: 130 hk Gipsy Major