KZ II Sport
 

 

KZ II Sport er en udvikling af KZ II Kupé, med åben cockpit og de to sæder i tandem. Prototypen havde sin første flyvning den 10. oktober 1938.

Der blev i alt bygget 16 KZ II Sport, heraf 4 til Marinens Flyvevæsen. Disse fly blev dog aldrig leveret, idet de blev konfiskeret i 1943 af den tyske besættelsesmagt.

OY-DOU er det eneste eksisterende eksemplar af typen. Flyet var i 1939 - 1944 registreret i Danmark.

Fra 1947 - 1965 registreret i Sverige som SE-ANM. I februar 1968 kom flyet tilbage til Danmark igen.

 

OY-DOU tilhører Teknisk Museum i Helsingør, men er udlånt til Danmarks Flymuseum. Flyet vil ikke komme i luften igen.

Af KZ II Sport flyene blev 3 - 4 fly eksporteret til Sverige og seks blev konfiskeret af den tyske værnemagt i 1943.

"KZ II Sport" Specifikation
   
Sæder: 2
Spændvidde: 10,2 m
Længde: - m
Tomvægt: 475 kg
Fuldvægt: 725 kg
Rejsefart: 200 km/t
Max fart: 220 km/t
Landingsfart: 72 km/t
Tophøjde: 5500 m
Motor: 105 h.p. Hirth 504A