![]() Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere. |
![]() Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. |
Lørdag den 10. august vil op mod 40 biler af det klassiske engelske mærke MG sammen med deres førere og passagerer begive sig ud på en køretur på ca. 100 km i det vestjyske område.
Alle er de medlemmer af MG Car Club Denmark, som dækker det jysk-fynske område.
Turen går forbi Danmarks Flymuseum, hvor bilerne kan ses på museets parkeringsområde.
Læs mere...Danmarks Flymuseum havde ekstra aftenåbent kl. 18.30-21.00 nogle onsdage i juli & august. Mange turister benyttede sig af muligheden for at besøge museet uden for den normale åbningstid.
Udover den sædvanlige museumsoplevelse kunne gæsterne se nogle af de udstillede fly i luften.
Se fotos under
Læs mere...
Søndag den 22. juli 2018 medvirkede Danmarks Flymuseum med museets De Havilland D.H. 82A Tiger Moth (OY-ECH) i en event ved Flyhangaren i Soldaterskoven ved Tønder.
Zeppelin og Garnisonsmuseet Tønder havde arrangeret en markering af 100-året for ”THE TONDERN RAID” – det verdenshistoriske og legendariske flyangreb mod Zeppelin Luftskibsbasen i Tønder under 1. verdenskrig.
Fra Teknisk Museum i Helsingør har Danmarks Flymuseum lånt 1/3 Douglas DC-7C "Seven Seas". Der er tale om de forreste 11 meter af det tidligere SAS rutefly OY-KND med navnet Rolf Viking.
Flyet er fra 1957 og gjorde tjeneste frem til okt. 1967 på selskabets langdistance flyvninger bla. ruterne over Nordpolen. C modellen "Seven Seas" var en forbedret langdistanceversion med forhøjet brændstofkapacitet og forbedrede motorer. Ved udfasningen fra SAS blev maskinen skrottet, den forreste del blev dog bevaret til museumsbrug.
Copyright 2017 Danmarks Flymuseum