Du er her: Generelt


Velkommen!
Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere.
      Om museet
Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

H.K.H. Prinsgemalen besøger Danmarks Flymuseum

Klar-til-besøg

Det er med stor glæde og slet skjult stolthed at Danmarks Flymuseum nu kan melde klar til at modtage H.K.H. Prinsgemalen på tirsdag den 3. september.

Under besøget fremhæves nogle få fly, der repræsenterer både flyvningens historie og alsidighed. At disse fly har hver sin unikke historie er med til at yderligere levendegøre præsentationen.

Vi ved at Prinsgemalen selv har erhvervet certifikat, og derfor som pilot måtte ønske at se og høre om andre af museets interessante fly. Som den omhyggelige vært vi er, så er vi også forberedt herpå, og ser med fortrøstning frem til et minderigt besøg. 

 

Polsk MIG-15 jagerfly i udstillingen

MIG15-0

Den 5. marts 1953 landede en polsk flugtpilot på Bornholm med sit russisk byggede MiG-15 jagerfly. Denne landing var den første af tre, hvor polske piloter flygtede til Bornholm med deres fly under koldkrigstiden.
Flyvevåbnets Historiske Samling, Karup har - i en byttehandel med en dansk Starfighter - skaffet en Polsk MIG-15 til landet. Den blev hentet i maj 2011 og har efterfølgende gennemgået en større restaurering.
Maskinen udstilles ved Danmarks Flymuseum til udgangen af 2015, herefter "flyver" den videre til Koldkrigsmuseet på Langeland.
Læs mere...

 

Airshow druknede i vand

rally14-0Et omfattende, spændende og veltilrettelagt opvisningsprogram blev på grund af vejret kraftigt beskåret ved lørdagens flyveopvisning.

Regn, dårlig sigtbarhed og lavt skydække kombineret med vindstød, der til tider nåede tæt på stormstyrke, gjorde det umuligt at gennemføre en stor del af programmet.

rally14-00

Det lykkedes dog at få programmets højdepunkt i luften. En Spitfire ejet af Biltema Sweden gennemførte et fint opvisningsprogram. Typen er kendt for sin effektive rolle som allieret jagerfly under 2. verdenskrig. Efter endt opvisning fløj maskinen direkte mod Sverige, da vinden i Stauning var for kraftig til at lande igen.

Museets fly kom ikke luften, og midt på eftermiddagen måtte de returnere til udstillingshallerne, da vinden blev så kraftig, at der var fare for, at de ville rive sig løs af fortøjningen.

Godt 1000 gæster trodsede det barske vejr for at se de mange flyvemaskiner og udstillinger. Danmarks Flymuseum havde en travl dag, da mange søgte ly her for det omskiftelige vejr.  

 

Præsten kommer flyvende

masfoto-0

MAF Danmark fejrer i år 25-års jubilæum. Det markeres ved en speciel hangar-gudstjeneste den 9. august i forbindelse med Stauning Airshow 2014.

MAF Danmark er en del af den fælleskirkelige internationale missionsorganisation, Mission Aviation Fellowship.

MAF har 140 fly stationeret i 33 ulande. Her yder de effektiv flytransport til de mest isolerede områder for nødhjælpsorganisationer, hospitaler, lokale kirker og missionsselskaber.

Læs mere...

 

Side 9 ud af 32

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum